Hvad er stress?

”Stress er en reaktion overfor en situation – ikke situationen i sig selv. Vi føler os normalt stressede når vi tror at de krav situationen kræver overgår vores ressourcer til at håndtere situationen. For eksempel, en som har det godt med at tale foran et publikum bekymrer sig måske ikke omkring sit oplæg, mens en som ikke er sikker på sine færdigheder måske oplever en del stress omkring et oplæg som nærmer sig. Ofte forekommende kilder til stress kan være store begivenheder i livet, såsom at flytte eller skifte job. Langtidsbekymringer, såsom langtidssygdom eller det at være forældre kan også opleves som stressende. Selv daglige udfordringer som at pendle kan udgøre en kilde til stress.”

Fra: ”Stress”, Canadian Mental Health Association, 2018.

”Stress fra arbejdspladsen er således et skadeligt fysisk og følelsesmæssigt respons der kan ske når der er en konflikt mellem jobbets krav til en ansat og hvor meget kontrol en ansat har over at imødekomme disse krav. Generelt set leder høje krav i et job, kombineret med en lav evne til at kontrollere situationen, til stress.

Stress på arbejdspladsen kan have mange årsager eller komme fra en enkelt hændelse. Det kan påvirke både ansatte og arbejdsgivere. Det er en generel opfattelse at noget stress er okay (ofte kaldet ”udfordringer” eller ”positiv stress”), men når der opstår så meget stress at du ikke kan håndtere det, kan både mentale og fysiske ændringer opstå.”

Fra: ”Workplace Stress – General”, Canadian Center for Occupational Health and Safety.

Hvad er stress?

Kroppens stress-respons kommer fra vores sympatiske nervesystem der håndterer virkelige eller virkelighedstro trusler. Stress-responset (frys... kæmp eller flygt reaktionen) er beregnet til at beskytte kroppen og overleve farlige situationer ved handle hurtigt. De fleste trusler i vores samfund i dag består bare ikke af noget vi kan løbe væk fra eller kæmpe imod. Truslerne eller det farlige i samfundet er normalt problemer folk er nødt til at opløse for at komme videre. Disse problemer sidder som programmeringer inden i os, og kører alt for tidt på autopilot. Disse internaliserede mønstre, adfærd eller overbevisninger venter blot på at der er nogen der kommer og trykker på on-knappen, og med et er vi trigget ind i et stress-repons uden at vi egentlig har villet det.

I telecoaching med Bob Zauner får du neutraliseret de knapper der får dig op i det røde felt (stress-respons). Så når du næste gang møder det som trigger dig til at opleve stress, oplever du ikke stress. Derved får du mere kontrol over de krav du møder i hverdagen, idet du kan møde dem med overskud og handlekraft (uden at fryse fast eller løbe væk fra dem).

Du får også et forløb med afslappende visualiseringsmeditationer eller indre rejser, der er baseret på mange års hjernebølgeforskning med dokumenterede resultater. Yderligere bliver du udstyret med 3 effektive redskaber til at forhindre stress i hverdagen og på arbejdspladsen, eller forhindre den i at angribe dig når den først begynder at vise tænder.

Hvis du er sygemeldt pga. stress er et 6 ugers forløb med telecoaching kuren til at forvandle dig tilbage til et nyt liv uden stress. Læg mærke til hvad der er nyt og anderledes, for hver gang du ændrer noget inden i dig til det bedre, bliver de ydre omgivelser også bedre. Uvisheden er din ven, idet her ligger alle muligheder åbne. Når du ikke længere ved noget, begynder dit nye liv.

Hvis du er på sygedagpenge pga. stress så snak med din kommune om at få godkendt et gratis 6 ugers forløb med 1 times telecoaching om ugen, indre rejser du kan gøre der hjemme nårsomhelst, samt øvelser i at bruge de 3 effektive redskaber til at forhindre stress i hverdagen.

Hvad er en emotionel psykopat og hvordan kan du undgå dem?

Psykopati er mere almindelig end du tror.

Når du hører betegnelsen, forestiller du dig måske en eller anden type kriminel mastermind, men virkeligheden omkring psykopati er langt mere almindelig.

I denne artikel kigger vi lidt nærmere på emotionel psykopati, hvordan du kan genkende en emotionel psykopat, og så giver vi dig nogle tips til hvordan du kan undgå forhold, inklusive romantiske forhold, med en emotionel psykopat. Lad os komme i gang.

Hvad er en emotionel psykopat?

De fleste emotionelle psykopater er helt normale, hverdagsagtige mennesker. Den eneste forskel er, at de næsten ikke har evnen til at forstå andres følelser, og de er ofte villige til at lyve, manipulere, og udføre lignende handlinger for at opnå personlige vindinger, eller bare for sjov.

Emotionel psykopati er en betegnelse for en unormalitet hvor et individ som udgangspunkt ikke har evnen til at forstå hvordan andre har det. De har ikke nogen autentisk empati omkring andre menneskers følelser, behov, eller ønsker. Hovedformålet for en emotionel psykopat er at opnå hvad DE ønsker, uden tanke på hvad der sker med andre.

Derfor er emotionelle psykopater ofte meget charmerende, venlige, og karismatiske. De opbygger en attraktiv forside for at opnå det de ønsker, en ny romantisk partner for eksempel, og ændrer sig hurtigt så snart de opnår det.

Genkend en emotionel psykopat

Så hvordan kan du genkende en emotionel psykopat? Hvad er kendetegnene på at du måske kender en emotionel psykopat, eller at du måske er i et forhold med en? Her er nogle måder der måske kan gøre dig i stand til at genkende emotionel psykopati hos andre.

Kan ikke indrømme fejl eller se dit perspektiv – Dette er meget normalt i et forhold. Hvis en person altid nægter at indrømme fejltagelser eller høre dit perspektiv under en diskussion, argumentering, eller uoverensstemmelse, så er dette et stort rødt flag. En emotionel-normal person kan måske ikke lide at indrømme at de har begået en fejl, men de er som regel villig til at høre dit perspektiv omkring en problemstilling hvis du er på rette spor. Dette ville en emotionel psykopat aldrig gøre. De kan endda skyde skylden på dig for at overreagere, og prøve på at få dig til at føle at problemet er din skyld.

Gastænding – Gastænding er en form for emotionelt misbrug, hvor du med vilje bliver vildledt i et forsøg på at kontrollere dig og skade din virkelighedsopfattelse. Du bliver måske genstand for løgne, din partner benægter at have sagt noget, en ven hjælper dig måske på en konstruktiv måde, blot for at rive det hele ned senere, og så videre. Måske fortæller de dig endda at der er noget i vejen med dig eller at du er utilregnelig fordi du prøver at snakke om disse ting.

Skyder altid skylden for problemer over på andre – Manglende evne til at acceptere nogen form for skyld er et udbredt tegn på emotionel psykopati. Disse individer vil skyde skylden på andre for alle deres problemer. De lavede ikke nogen fejl på arbejdet, deres chef er bare en nar. Det er ikke deres skyld at de blev skilt, deres partner er ”skør”, og så videre. De har ingen sans for personlig ansvarlighed.

Ødelægger dig eller andre – Emotionelle psykopater leger ofte med dine følelser, hvor de kommer med sårende bemærkninger over for dig og andre, for så senere at lade som om de ikke mente det. Eller de formulerer sårende ting pakket ind på en måde der får dig til at tvivle om de havde til hensigt at såre dig eller ej.

Isolerer dig fra andre – En emotionel psykopat vil ofte forsøge at isolere sit offer fra andre. Ved at gøre dette kan de opnå mere kontrol, og ved at begrænse din kontakt med andre, er det sværere for dig at rådføre dig omkring deres adfærd, eller forstå om den er unormal.

Alle disse kendetegn kunne indikere at du kender en emotionel psykopat, og at du måske skulle være forsigtig med at udvikle et nært venskab, forhold, eller emotionelt forhold med denne person.

Hvordan du undgår emotionelle psykopater – vores bedste tips og råd

Nu hvor du har lært en lille smule omkring hvordan emotionelle psykopater genkendes, kan det være at du tænker på hvordan du kan undgå dem. Her er et par hjælpsomme tips der med sikkerhed er en hjælp.

Ignorer aldrig advarselslamperne – Som vi nævnte, så kan emotionelle psykopater være meget charmerende, og dette betyder ofte at vi er villige til at ignorere advarselslamperne når vi først indgår i et forhold eller partnerskab med dem. Lad være med det. Fej aldrig nogensinde dårlig opførsel eller advarselslamper, som nævnt ovenfor, til siden som en undtagelse eller tilfældighed. Du behøver ikke at overreagere, men hvis du genkender mange af advarselstegnene, så skal du måske genoverveje dit forhold til denne person.

Giv dem ikke lov til at manipulere dig – Vær sikker på at du kan genkende tegnene på emotionel manipulation. Emotionelle psykopater forstår som regel følelser ret godt, de mangler blot empati. Dette betyder at de frit er i stand til at manipulere andre, ofte uden at de finder ud af det. Lær tegnene, og giv dem ikke lov til at manipulere med dig.

Lad dig ikke blive isoleret – Hvis du føler at du bliver emotionelt misbrugt, er det vigtigt at du sikrer dig adgang til perspektiver udefra. Du har måske lyst til at vende din situation med en fortrolig ven eller nære familiemedlemmer. Du ønsker måske endda at snakke med en professionel terapeut eller coach, såsom Bob Zauner, for at få en professionel mening om din situation. At være i stand til at snakke med en professionel vil forsyne dig med en sund måde at få luft for dine problemer og forklare din situation, og hjælpe dig til at opdage den rette vej fremad.

Hvis du giver dig selv lov til at blive isoleret, vil det blive sværere og sværere at tage kontrollen over din situation, og opdage at du er ved at blive emotionelt misbrugt af en emotionel psykopat.

Med disse tre tips vil du være i stand til at genkende og undgå emotionelle psykopater, og sikre at du holder dem ude af dit personlige liv og dit romantiske liv.

Kend tegnene på emotionel psykopati – og undgå dem

Det er ikke altid let at identificere en emotionel psykopat. De gør deres yderste for at se normale ud, og det er kun efter at du lærer dem at kende at masken glider af.

Men hvis du genkender nogen af de tegn vi har listet ovenfor, så er det måske nu du skal genoverveje dit forholds helbred, og tænke på om du måske er involveret i et forhold til en emotionel psykopat, som ikke har dine bedste interesser på hjerte.

Oversat af Bob Zauner.

Kildetekst: https://www.drquintal.com/what-is-an-emotional-psychopath-and-how-can-you-avoid-them/?fbclid=IwAR3MC4rcU8LqEz_WuMkezP2wUlQxLjkaPgR5jvH-aDaVYzeZNL1Ppy8D0g8

Hvad er tanker?

Det neurale netværk i storhjernen

Hvad er bevidsthed? Lad os antage at vores dagsbevidsthed består af det vi ved og kender til, og at resten af vores bevidsthed består af alt de vi ikke ved og ikke kender til. Vores Retikulære Aktiverings System (RAS) er en lille samling af neurale netværk på størrelse med en lillefinger (ca. 100.000 neuroner) placeret på hjernestammen. Neuronerne i RAS er ca. 800 gange hurtigere end andre neuroner (som vi har ca. 100 milliarder af). Vores RAS filtrerer alle de sanseimpulser vores organisme opfanger hele tiden for at videresende de vigtigste til storhjernen (cortex), hvilket bevirker at vi bliver bevidst om sanseimpulserne i form af mikrostrøm i storhjernens neurale netværk. Denne mikrostrøm kan måles og synliggøres på en skærm i form af forskellige frekvensbånd af hjernebølger og deres styrkeforhold i forhold til hinanden. Den del af vores bevidsthed vi er fokuseret på bliver til den dagsbevidste oplevelse vi kan måle og se som hjernebølgermønstre på en skærm. Det vi ved og kender til. Problemet er bare at det kun er hjernebølgerne i beta-båndet der udgør vores dagsbevidsthed, resten og hoveddelen af vores tanker er ubevidste, hvilket kan måles som alfa, theta og delta hjernebølger. For at finde ud af indholdet af vores tanker, er vi nødt til at opretholde stabile alfa-bølger samtidig med et vist niveau af beta, theta og delta hjernebølger, idet alfa-bølger virker som en bro mellem det vi er bevidst om (beta) og vores ubevidste tanker (theta og delta). Når du er i afslappet tilstand mellem vågen og sovende bevidsthed kan dine ubevidste tanker lettere komme op til overfladen, end hvis du er i en fysisk aktiv tilstand. I en session med tanketræning coaches du til at skifte mellem bevidste og ubevidste tanker i en afslappet tilstand eller trance mellem vågen og sovende bevidsthed. Denne kontinuerlige skiften mellem bevidst og ubevidst (fraktionalisering) gør at du får indsigt i tankemønstre du ikke ellers er bevidst om i hverdagen.

Hjernebølger og bevidsthed. Skærmbillede af højre og venstre hjernehalvdels relative styrke af 14 frekvensbånd fra 0.75 Hz til 38 Hz.

For at forstå bevidsthedens natur kan vi bruge forskellige analogier. For eksempel er bevidsthed analogt med et rhizom, hvor det meste af rodsystemet ligger skjult under jorden (ubevidst) mens det vi ser (bevidst) kun udgør rhizomets topskud, f. eks. græssets grønne blade.

Hvad er et rhizom?

Rent botanisk er rhizomet et netværkslignende rodsystem af en plante, såsom ingefær, skvadderkål, græs og mange andre. Wikipedia definerer rhizomet som ”et underjordisk eller fladt krybende skudsystem. Det er et organ med korte, fortykkede internodier. Til sammenligning har en rod hverken nodier (dvs. knopper) eller internodier (dvs. skudafstand mellem knopperne). Fra rhizomet udgår der både egentlige rødder og bladbærende skud. En lang række almindelige danske planter har rhizomer, mest kendt måske Skvalderkål, Stor Nælde og Grå Bynke, men også mange stauder og krydderurter” (https://da.wikipedia.org/wiki/Rhizom).

Hvilket billede er et rhizom og hvilket et neuralt netværk?

Bevidsthed kan også defineres som et rhizom, hvilket gør at bevidsthed kan tilskrives kvantefysiske egenskaber, såsom iagtager-effekten også kendt som Placebo Effekten, eller "det du ser på ændrer sig ikke så meget som hvis du ikke ser på det"-effekten. Med andre ord "en iagttaget kedel koger aldrig". Indenfor kvantefysik kaldes dette for The Quantum Zeno Effect, eller på dansk: kvantumzeno-effekten.

"Kvantumzeno-effekten er et princip fra kvantefysik der siger at når man observerer en partikels eller et systems nedbrydningsrate tager nedbrydningen længere tid. Med andre ord så stabiliserer observationsprocessen systemet (et eksempel på at "en iagttaget kedel aldrig koger". Dette er ikke kun en teori; det er blevet testet i laboratorieforsøg. Fysikere har kigget på en atompartikel og opdaget at ved at observere den og holde øje med den, stabiliserer den sig længere end en atompartikel der ikke overvåges konstant.

Kvantumzeno-effekten kan også anvendes i forbindelse med tanker generelt og neurale netværk specifikt. Jo mere vi lægger mærke til noget, jo større er tendensen til at det bliver ved.

Når nogen siger, "Åh, jeg har det her problem, og det er forfærdeligt, og det sker hele tiden," så stabiliserer hun problemet. Hvis hun ville af med problemet, så behøver hun blot at holde op med at tænke på det! Dette lyder måske latterligt og alt for simpelt, men hvis personen ville holde op med at tænke på problemet og begynde at tænke på hvad hun gerne ville have i stedet for, så ville problemet forsvinde af sig selv (Keeping the Brain in Mind, Carson og Tiers, 2014)."

Rhizomet som et filosofisk eller metaforisk begreb til at forstå hvad bevidsthed er, defineres på følgende måde i wikipedia:

”Rhizom er et begreb i filosoffen Gilles Deleuze og psykoanalytikeren Félix Guattaris samarbejde. Begrebet er udviklet gennem tobindsværket Kapitalisme og skizofreni (1972 og 1980). I bogen Tusind plateauer (1980), der er anden del af Kapitalisme og skizofreni, hedder første kapitel "Rhizomet". Begrebet er hentet fra botanikken, hvor rhizomet er en bestemt rodnetsformation, hvis karakteristika er, at der ikke er noget centrum. Dette findes for eksempel under en græsplæne.

Rhizomet er et nøglebegreb til at forstå den tænkning, som Deleuze & Guattari skriver sig op imod. Denne kan illustreres ved at anvende træet som metafor – en tænkning de også karakteriserer som repræsentationsfilosofi. Her sigtes først og fremmest mod de spor, som Platons idélære, som finder sin klassiske form i Hulelignelsen har sat i europæisk filosofi. Denne tankegang, som Deleuze & Guattari mener, har gennemsyret store dele af den vestlige metafysiks kanon, kan illustreres ved måden hvorpå, et træ slår rødder i jorden: Det skønne inkarneres i en ide, der placeres på et andet ontologisk domæne end de entiteter, vi omgiver os med i tid og rum, men samtidig kan disse entiteter kun forstås med reference til denne oprindelige ide om skønhed. På samme måde leder træets rodnetværk, der forgrener sig i jorden tilbage til stammen, der udgør et samlende princip.

Træet er for Deleuze og Guattari "et trist billede af tanken som en instans der hele tiden efterligner det mangfoldige ud fra et centers eller et segments overordnede helhed” (Deleuze & Guattari, 2006, s.22).

Modsat træroden er rhizomet en rodform, der ikke har noget logisk centrum og udgangspunkt. Med Deleuze & Guattaris ord kan det illustreres som et netværk, hvor "et hvilket som helst punkt [kan forbindes] med et hvilket som helst andet punkt […]. Rhizomet kan hverken føres tilbage til det Ene eller det mangfoldige. Det er ikke det ene, der bliver to eller direkte bliver tre, fire eller fem osv.” (Deleuze & Guattari, 2006, s.29). I forlængelse heraf kan der peges på, at rhizomet som sådan kun er som en proces, hvor forbindelse knyttets og forsvinder, og hvor mønstre opstår for derefter at disintegrere sig igen” (https://da.wikipedia.org/wiki/Rhizom_(filosofi)).

Når vi antager at bevidsthed kan have rhizomlignende egenskaber giver det en ny forståelseramme omkring vores hjernes opbygning og virkemåde. Vores hjerne er som bekendt det organ der giver os oplevelsen af eller bevidstheden om livet. Fra John Overdurfs ”Within the Rhizome, Part III” anskueliggøres vores hjernes specialisering i venstre og højre hjernehalvdel som lineær og rhizomatisk tænkevne:

Trælignende vertikalt og lineær, venstre hjernehalvdel, hierakisk, kategorisering, binært valg, dualistisk, Aristotelisk logik, kronologisk, kausalitet (rod/kilde)

Laterale krybende rødder og internodier, højre hjernhalvdel, lateral-planisk bevægelse, multiplicitet, gensidighed, holistisk-uforudsigelig, Ikke-Aristotelisk logik, decentraliseret, ikke-lineær vækst (ingen begyndelse/slutning)

"Rhizomatisk tænkning er decentreret, ikke-lineær multiplicitet. Det er hverken subjektet eller objektet, men snarere "mellemrummet".

Hvorfor studere rhizomatisk tænkning?

1. Det giver mening at udfordre hierakier.

2. Det giver mening at udfordre enten-eller valg (binariteter).

3. Det giver mening at lære hvordan man kan opfatte holistisk sammenhæng.

Fundamentale principper i rhizomatisk tænkning:

1. Forandring - Alt ændrer sig. "Det" er en process.

2. Sammenhæng - Vi er altid en del af et større og mindre netværk af forbindelser. Ethvert punkt (internodie) kan forbindes med ethvert andet punkt ligemeget hvor ens eller forskellig.

3. Multiplicitet - Der er altid multiple (mange) plan, dimensioner, synspunkter der er underkastet punkt 1. og 2.

4. Ikke-signifikant afbrækning (Asignifying Rupture) - Kan brækkes af ved hvilket som helst punkt og det gror tilbage som del af det oprindelige eller en ny, separat del af helheden.

5. Kartografi - Man kan starte hvorsomhelst på et kort. Det er decentralt. Begyndelses- og slutningspunkter er tilfældige." (Rhizome Defined, John Overdurf, 2017)

Så hvad er tanker? Tanker er bevidsthed. Bevidsthed har mange lag, hvoraf vi kun er dagsbevidst om et forsvindende lille antal. Din bevidsthed ændrer sig hele tiden afhængig af hvad du lægger mærke til. Læg mærke til hvad der er nyt og anderledes. Læg mærke til mellemrummet mellem det du lægger mærke til. Hvad er rummet mellem det du tror på og det du ikke tror på. Hvad er mellemrummet mellem det du ved og det du ikke ved? Hvad er helheden det du kender og det du ikke kender befinder sig i?

Du kan også være mere specifik og spørge, "hvad er alt det jeg ikke ved omkring min problemkonstruktion eller begrænsning, der vil ændre den hvis jeg vidste det?"

Eller simpelthen spørg dig selv (dit ubevidste) om hvad som helst, ved at sige:

Hvad er det jeg ikke ved omkring ___________________________,

som vil bringe forandringen?

Stol på det ubevidste. Det ved besked. Du er bare ikke bevidst om det endnu, ligeså lidt som du ved hvor det næste græsstrå i græsplænen vokser frem.