Hvad er bevidsthed? Lad os antage at vores dagsbevidsthed består af det vi ved og kender til, og at resten af vores bevidsthed består af alt de vi ikke ved og ikke kender til. Vores Retikulære Aktiverings System (RAS) er en lille samling af neurale netværk på størrelse med en lillefinger (ca. 100.000 neuroner) placeret på hjernestammen. Neuronerne i RAS er ca. 800 gange hurtigere end andre neuroner (som vi har ca. 100 milliarder af). Vores RAS filtrerer alle de sanseimpulser vores organisme opfanger hele tiden for at videresende de vigtigste til storhjernen (cortex), hvilket bevirker at vi bliver bevidst om sanseimpulserne i form af mikrostrøm i storhjernens neurale netværk. Denne mikrostrøm kan måles og synliggøres på en skærm i form af forskellige frekvensbånd af hjernebølger og deres styrkeforhold i forhold til hinanden. Den del af vores bevidsthed vi er fokuseret på bliver til den dagsbevidste oplevelse vi kan måle og se som hjernebølgermønstre på en skærm. Det vi ved og kender til. Problemet er bare at det kun er hjernebølgerne i beta-båndet der udgør vores dagsbevidsthed, resten og hoveddelen af vores tanker er ubevidste, hvilket kan måles som alfa, theta og delta hjernebølger. For at finde ud af indholdet af vores tanker, er vi nødt til at opretholde stabile alfa-bølger samtidig med et vist niveau af beta, theta og delta hjernebølger, idet alfa-bølger virker som en bro mellem det vi er bevidst om (beta) og vores ubevidste tanker (theta og delta). Når du er i afslappet tilstand mellem vågen og sovende bevidsthed kan dine ubevidste tanker lettere komme op til overfladen, end hvis du er i en fysisk aktiv tilstand. I en session med tanketræning coaches du til at skifte mellem bevidste og ubevidste tanker i en afslappet tilstand eller trance mellem vågen og sovende bevidsthed. Denne kontinuerlige skiften mellem bevidst og ubevidst (fraktionalisering) gør at du får indsigt i tankemønstre du ikke ellers er bevidst om i hverdagen.
For at forstå bevidsthedens natur kan vi bruge forskellige analogier. For eksempel er bevidsthed analogt med et rhizom, hvor det meste af rodsystemet ligger skjult under jorden (ubevidst) mens det vi ser (bevidst) kun udgør rhizomets topskud, f. eks. græssets grønne blade.
Hvad er et rhizom?
Rent botanisk er rhizomet et netværkslignende rodsystem af en plante, såsom ingefær, skvadderkål, græs og mange andre. Wikipedia definerer rhizomet som ”et underjordisk eller fladt krybende skudsystem. Det er et organ med korte, fortykkede internodier. Til sammenligning har en rod hverken nodier (dvs. knopper) eller internodier (dvs. skudafstand mellem knopperne). Fra rhizomet udgår der både egentlige rødder og bladbærende skud. En lang række almindelige danske planter har rhizomer, mest kendt måske Skvalderkål, Stor Nælde og Grå Bynke, men også mange stauder og krydderurter” (https://da.wikipedia.org/wiki/Rhizom).
Bevidsthed kan også defineres som et rhizom, hvilket gør at bevidsthed kan tilskrives kvantefysiske egenskaber, såsom iagtager-effekten også kendt som Placebo Effekten, eller "det du ser på ændrer sig ikke så meget som hvis du ikke ser på det"-effekten. Med andre ord "en iagttaget kedel koger aldrig". Indenfor kvantefysik kaldes dette for The Quantum Zeno Effect, eller på dansk: kvantumzeno-effekten.
"Kvantumzeno-effekten er et princip fra kvantefysik der siger at når man observerer en partikels eller et systems nedbrydningsrate tager nedbrydningen længere tid. Med andre ord så stabiliserer observationsprocessen systemet (et eksempel på at "en iagttaget kedel aldrig koger". Dette er ikke kun en teori; det er blevet testet i laboratorieforsøg. Fysikere har kigget på en atompartikel og opdaget at ved at observere den og holde øje med den, stabiliserer den sig længere end en atompartikel der ikke overvåges konstant.
Kvantumzeno-effekten kan også anvendes i forbindelse med tanker generelt og neurale netværk specifikt. Jo mere vi lægger mærke til noget, jo større er tendensen til at det bliver ved.
Når nogen siger, "Åh, jeg har det her problem, og det er forfærdeligt, og det sker hele tiden," så stabiliserer hun problemet. Hvis hun ville af med problemet, så behøver hun blot at holde op med at tænke på det! Dette lyder måske latterligt og alt for simpelt, men hvis personen ville holde op med at tænke på problemet og begynde at tænke på hvad hun gerne ville have i stedet for, så ville problemet forsvinde af sig selv (Keeping the Brain in Mind, Carson og Tiers, 2014)."
Rhizomet som et filosofisk eller metaforisk begreb til at forstå hvad bevidsthed er, defineres på følgende måde i wikipedia:
”Rhizom er et begreb i filosoffen Gilles Deleuze og psykoanalytikeren Félix Guattaris samarbejde. Begrebet er udviklet gennem tobindsværket Kapitalisme og skizofreni (1972 og 1980). I bogen Tusind plateauer (1980), der er anden del af Kapitalisme og skizofreni, hedder første kapitel "Rhizomet". Begrebet er hentet fra botanikken, hvor rhizomet er en bestemt rodnetsformation, hvis karakteristika er, at der ikke er noget centrum. Dette findes for eksempel under en græsplæne.
Rhizomet er et nøglebegreb til at forstå den tænkning, som Deleuze & Guattari skriver sig op imod. Denne kan illustreres ved at anvende træet som metafor – en tænkning de også karakteriserer som repræsentationsfilosofi. Her sigtes først og fremmest mod de spor, som Platons idélære, som finder sin klassiske form i Hulelignelsen har sat i europæisk filosofi. Denne tankegang, som Deleuze & Guattari mener, har gennemsyret store dele af den vestlige metafysiks kanon, kan illustreres ved måden hvorpå, et træ slår rødder i jorden: Det skønne inkarneres i en ide, der placeres på et andet ontologisk domæne end de entiteter, vi omgiver os med i tid og rum, men samtidig kan disse entiteter kun forstås med reference til denne oprindelige ide om skønhed. På samme måde leder træets rodnetværk, der forgrener sig i jorden tilbage til stammen, der udgør et samlende princip.
Træet er for Deleuze og Guattari "et trist billede af tanken som en instans der hele tiden efterligner det mangfoldige ud fra et centers eller et segments overordnede helhed” (Deleuze & Guattari, 2006, s.22).
Modsat træroden er rhizomet en rodform, der ikke har noget logisk centrum og udgangspunkt. Med Deleuze & Guattaris ord kan det illustreres som et netværk, hvor "et hvilket som helst punkt [kan forbindes] med et hvilket som helst andet punkt […]. Rhizomet kan hverken føres tilbage til det Ene eller det mangfoldige. Det er ikke det ene, der bliver to eller direkte bliver tre, fire eller fem osv.” (Deleuze & Guattari, 2006, s.29). I forlængelse heraf kan der peges på, at rhizomet som sådan kun er som en proces, hvor forbindelse knyttets og forsvinder, og hvor mønstre opstår for derefter at disintegrere sig igen” (https://da.wikipedia.org/wiki/Rhizom_(filosofi)).
Når vi antager at bevidsthed kan have rhizomlignende egenskaber giver det en ny forståelseramme omkring vores hjernes opbygning og virkemåde. Vores hjerne er som bekendt det organ der giver os oplevelsen af eller bevidstheden om livet. Fra John Overdurfs ”Within the Rhizome, Part III” anskueliggøres vores hjernes specialisering i venstre og højre hjernehalvdel som lineær og rhizomatisk tænkevne:
"Rhizomatisk tænkning er decentreret, ikke-lineær multiplicitet. Det er hverken subjektet eller objektet, men snarere "mellemrummet".
Hvorfor studere rhizomatisk tænkning?
1. Det giver mening at udfordre hierakier.
2. Det giver mening at udfordre enten-eller valg (binariteter).
3. Det giver mening at lære hvordan man kan opfatte holistisk sammenhæng.
Fundamentale principper i rhizomatisk tænkning:
1. Forandring - Alt ændrer sig. "Det" er en process.
2. Sammenhæng - Vi er altid en del af et større og mindre netværk af forbindelser. Ethvert punkt (internodie) kan forbindes med ethvert andet punkt ligemeget hvor ens eller forskellig.
3. Multiplicitet - Der er altid multiple (mange) plan, dimensioner, synspunkter der er underkastet punkt 1. og 2.
4. Ikke-signifikant afbrækning (Asignifying Rupture) - Kan brækkes af ved hvilket som helst punkt og det gror tilbage som del af det oprindelige eller en ny, separat del af helheden.
5. Kartografi - Man kan starte hvorsomhelst på et kort. Det er decentralt. Begyndelses- og slutningspunkter er tilfældige." (Rhizome Defined, John Overdurf, 2017)
Så hvad er tanker? Tanker er bevidsthed. Bevidsthed har mange lag, hvoraf vi kun er dagsbevidst om et forsvindende lille antal. Din bevidsthed ændrer sig hele tiden afhængig af hvad du lægger mærke til. Læg mærke til hvad der er nyt og anderledes. Læg mærke til mellemrummet mellem det du lægger mærke til. Hvad er rummet mellem det du tror på og det du ikke tror på. Hvad er mellemrummet mellem det du ved og det du ikke ved? Hvad er helheden det du kender og det du ikke kender befinder sig i?
Du kan også være mere specifik og spørge, "hvad er alt det jeg ikke ved omkring min problemkonstruktion eller begrænsning, der vil ændre den hvis jeg vidste det?"
Eller simpelthen spørg dig selv (dit ubevidste) om hvad som helst, ved at sige:
Hvad er det jeg ikke ved omkring ___________________________,
som vil bringe forandringen?
Stol på det ubevidste. Det ved besked. Du er bare ikke bevidst om det endnu, ligeså lidt som du ved hvor det næste græsstrå i græsplænen vokser frem.